Så vælg da livet...
Hverdagsfilosofi, -sociologi og -teologi.
onsdag den 5. oktober 2016
Hvorfor debattere på Facebook
En spurgte mig: Hvad får du ud af at debattere på Facebook? - og det var et godt spørgsmål, for jeg debatterer meget. Den skriftlige debat passer mig rigtig fint, fordi der automatisk gives plads til tænketid, genovervejelse af egne svar og andres input, uden at det nødvendigvis forstyrrer debatten. Har jeg glemt hvad jeg tidligere sagde, så kan jeg blot scrolle op, og læse det igen, med det formål at holde en form for rød tråd.
Men ingen har jo nogensinde ændret holdning på grund af en debat på Facebook? - og det er ikke rigtigt. Jeg har, personligt, ændret holdning flere gange, efter en debat på Facebook. En debat, hvor modparten argumenterede rigtig godt for sin holdning. Jeg ændrede ikke holdning fra dag til dag. Men debatten og argumenterne var hele tiden i mit baghoved, og med tiden fandt jeg frem til, at den anden havde ret.
Et godt eksempel er en debat om anvendelsen af murerbaljer som badekar.
Et andet eksempel er prioriteringen af godt fodtøj til vores børn (og til os forældre også).
Et tredje eksempel er forholdet til økologi (som dog ikke er færdigarbejdet endnu).
Andre gange har debatten ført til øget opmærksomhed på et emne, som jeg måske ellers ikke har tænkt så meget over, men hvor argumentationen har ført til et bevidst valg. Her har jeg som oftest ikke ændret holdning, men har fået en bevidst holdning og taget et bevidst valg.
Et eksempel på dette er vaccinationsdebatterne. Jeg havde ikke tænkt så meget over det. Nu har jeg (vi) taget et bevidst valg.
Et andet eksempel er kød vs vegetar/veganer. Her er vi også bevidste om vores valg.
Et tredje eksempel er debatten om sukker og aspartam.
Et fjerde eksempel er debatten om tv og ipad.
Debatter gør noget.
Jeg diskuterer ikke for at diskutere. Jeg diskuterer fordi jeg bliver klogere, og mere bevidst om mine og vores holdninger. Jeg diskuterer fordi det flytter noget. Og hvis jeg kan ændre mening, hvorfor skulle andre så ikke kunne?
Jeg ændrer til gengæld sjældent mening efter en diskussion ansigt til ansigt (spørg min mand - og måske endda også mine forældre). Den slags diskussioner vækker enhver form for trods i mig.
Debatterer du helst på Facebook eller ansigt til ansigt? Eller slet ikke?
Hvorfor debatterer du? Hvorfor debatterer du ikke?
tirsdag den 4. oktober 2016
Når Facebook bliver en pseudovirkelighed
Ovenstående eksempel er (desværre) ikke enestående, men den mest aktuelle i øjeblikket. Såvel gruppe som personer skulle gerne være anonymiseret, men lad mig vide, hvis dette ikke er tilfældet.
- Intellektuel funktion skal være signifikant under gennemsnittet
- Adaptiv adfærd er mangelfuld, det vil sige reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe
Hvad tænker du? Del dine tanker i kommentarfeltet herunder.
mandag den 11. april 2016
En dør kan være mange ting
Jeg gør det ofte. Håber. Venter. Tænker, at hvis jeg overhører dørklokken længe nok, så går hun nok. Er du den dør?
fredag den 15. maj 2015
Er næstekærligheden det vigtigste i kristendommen?
Sådan lød det bl.a. i en debat på min Facebookside for nogle dage siden, hvor debatten tog udgangspunkt i et billede jeg havde delt "Share, if you meen mariage should be between af man and a woman" (del, hvis du mener at ægteskabet bør være mellem en mand og en kvinde). Og det mener jeg, så selvom jeg sjældent deler den slags opslag, så syntes jeg det var et fint statement at lave. Det var dog bred enighed om at mit opslag ikke var næstekærligt.
Det vigtigste i kristendommen er ikke næstekærligheden. Det vigtigste i kristendommen er at Jesus Kristus kom til jorden. Han døde for dig, og for mig. For at VI, på trods af at være faldet i synd, kan se frem, i håb og tro, mod en evighed i fred, i glæde og i fællesskab med Gud.
På grund af vore synder. På grund af det vi gør forkert. På grund af at vi ikke elsker Gud.
Hvordan ved vi hvornår vi synder? Hvornår vi gør noget forkert? Hvornår vi ikke elsker Gud?
Det kan i bund og grund blive rigtig svært, hvis udgangspunktet for vores tro og vores fortolkning af Bibelens tekster har grundlag i hvad vi selv synes føles rigtigt. Det er rigtigt, at der efterhånden er skabt en god stemning omkring hele relativitetstanken - det der er godt for dig, er ikke nødvendigvis godt for mig, men vi KAN IKKE læse Bibelen med det udgangspunkt at vi kan plukke lidt hist og pist alt efter hvad der føles rigtigt, og så regne med at Gud værdsætter den sparsomme indsats og anerkender at vi trods alt gør "hvad der føles rigtigt".
Problemet er blot, at Jesus kom til de der havde brug for ham.
"Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere" (Mark. 2, 17)
Med dette blogindlæg vil jeg egentlig bare gerne udtrykke min frustration over, at vi (kristne) ikke kan have et fælles udgangspunkt i Bibelens troværdighed. For kan vi ikke det, kan vi slet ikke komme til enighed om noget. Bibelen er vores eneste kilde til at kende Gud. Mister den sin troværdighed, er der ikke noget tilbage.
Bibelen er ikke relativ. Kristendommen er ikke relativ. Gud er ikke relativ!
Enten findes Gud (som Han optræder i Bibelen) eller også gør Han ikke. Der er ikke nogen mellemvej. Gud findes ikke halvt, og Gud findes ikke mere i min verden, end i din verden.
Hvad tænker du? Føl dig fri til at kommentere.
torsdag den 5. september 2013
Forord
Levi sover. Det gør han som regel her ved 9 tiden om morgenen. Mor sidder med en kop kaffe i sofaen. Det gør hun som regel når Levi sover formiddagslur. Det er mors fredelige morgen. Hudson, hunden, ligger inde i sengen og snorker. Det gør den som regel når der ikke sker så meget andet. Far er i skole. Det er der ikke som sådan en regel for. Nogle gange har han fri, andre gange er han afsted fra morgenen af, og andre gange om eftermiddagen. Men vi har et skema, så vi har styr på det. Eller det får vi nok hen ad vejen.
Det er sådan det skal være. Vores liv. For det meste ustresset og hyggeligt. Sammen skaber vi et lille hul midt i verdens stres, for folk har så travlt, hvorfor ved jeg ikke, men her vil vi kæmpe for, at der er plads til at være træt, glad, frustreret og alt det andet.
I oktober 2012 blev vi forældre, og med baby kom en helt anden prioritering end hidtil. Derfor går jeg hjemme. Studerer stadig fuldtid til lærer, men hjemmefra. Og med den intro åbner jeg en ny blog her i bloggenes univers :-)