fredag den 15. maj 2015

Er næstekærligheden det vigtigste i kristendommen?

"Det vigtigste i kristendommen er jo næstekærligheden"

Sådan lød det bl.a. i en debat på min Facebookside for nogle dage siden, hvor debatten tog udgangspunkt i et billede jeg havde delt "Share, if you meen mariage should be between af man and a woman" (del, hvis du mener at ægteskabet bør være mellem en mand og en kvinde). Og det mener jeg, så selvom jeg sjældent deler den slags opslag, så syntes jeg det var et fint statement at lave. Det var dog bred enighed om at mit opslag ikke var næstekærligt.

Det vigtigste i kristendommen er ikke næstekærligheden. Det vigtigste i kristendommen er at Jesus Kristus kom til jorden. Han døde for dig, og for mig. For at VI, på trods af at være faldet i synd, kan se frem, i håb og tro, mod en evighed i fred, i glæde og i fællesskab med Gud.

På grund af vore synder. På grund af det vi gør forkert. På grund af at vi ikke elsker Gud.

Hvordan ved vi hvornår vi synder? Hvornår vi gør noget forkert? Hvornår vi ikke elsker Gud?
Det kan i bund og grund blive rigtig svært, hvis udgangspunktet for vores tro og vores fortolkning af Bibelens tekster har grundlag i hvad vi selv synes føles rigtigt. Det er rigtigt, at der efterhånden er skabt en god stemning omkring hele relativitetstanken - det der er godt for dig, er ikke nødvendigvis godt for mig, men vi KAN IKKE læse Bibelen med det udgangspunkt at vi kan plukke lidt hist og pist alt efter hvad der føles rigtigt, og så regne med at Gud værdsætter den sparsomme indsats og anerkender at vi trods alt gør "hvad der føles rigtigt".

Problemet er blot, at Jesus kom til de der havde brug for ham.
"Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere" (Mark. 2, 17)

Med dette blogindlæg vil jeg egentlig bare gerne udtrykke min frustration over, at vi (kristne) ikke kan have et fælles udgangspunkt i Bibelens troværdighed. For kan vi ikke det, kan vi slet ikke komme til enighed om noget. Bibelen er vores eneste kilde til at kende Gud. Mister den sin troværdighed, er der ikke noget tilbage.
Bibelen er ikke relativ. Kristendommen er ikke relativ. Gud er ikke relativ!

Enten findes Gud (som Han optræder i Bibelen) eller også gør Han ikke. Der er ikke nogen mellemvej. Gud findes ikke halvt, og Gud findes ikke mere i min verden, end i din verden.


Hvad tænker du? Føl dig fri til at kommentere.


4 kommentarer:

  1. Ja der står mange sjove ting i biblen.
    http://www.ranker.com/list/top-20-bible-passages-to-use-against-fundamentalists/ivana-wynn

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker om det er et seriøst issue i dit liv?
      Min tanke er, at du nok egentlig bare gerne vil provokere. Det har du ikke opnået, men du har misset en ret væsentlig pointe i min ovenstående tekst, hvis den liste du har postet, er det du har at sige :-)

      Du kan anytime kontakte mig på Facebook Messenger, hvis der er noget :)

      Mvh

      Slet
    2. Det er skam helt seriøst ment og ikke for at provokere, men rettere for at oplyse om at der står mange underlige ting i biblen.

      Du skiver at "vi KAN IKKE læse Bibelen med det udgangspunkt at vi kan plukke lidt hist og pist alt efter hvad der føles rigtigt, og så regne med at Gud værdsætter den sparsomme indsats og anerkender at vi trods alt gør "hvad der føles rigtigt"."

      Så min pointe er bare, at alle plukker i biblen som de har lyst - dig selv inklusive. Hvis du gerne vil leve fuld og ret efter det skrevne ord i biblen, så vil jeg opfordre dig til at læse den igennem fra start til slut inden du tager den beslutning.

      Og jeg synes det er lidt hyklerisk når kristne mener at homoseksuelle skal forholde sig 100% til biblen og derfor ikke må blive gift, når I ikke engang selv kan leve op til jeres egne illusioner.

      Jeg ved ikke om jeg vil sige at det er et seriøst issue i mit liv, men jeg forstår bare ikke hvordan vokse intelligente mennesker kan have så meget tunnelsyn.

      Igen, så er det ikke for at provokere. Jeg kommer bare med min mening til din debat.

      God weekend.

      Slet
    3. Jeg har læst den fra start til slut :-)
      Og du glemmer fuldstændig Jesus i din henvisning.
      Mit blogindlæg er skrevet til de der kalder sig kristne.

      Jeg forsøger at lade være med at plukke, men læser Bibelen i sin sammenhæng fremfor at drage konklusioner baseret på enkeltstående skriftsteder.

      Jeg vil gerne uddybe hvorfor jeg mener det er vigtigt at give Bibelen autoritet. Men det vil jeg så gøre i et nyt blogindlæg da det bliver lige rigeligt langt til en kommentar :-)

      God weekend til dig også.

      Slet