En dør kan være mange ting

Kære du!

Du kender mig måske ikke. Jeg bor i et lille hus i udkanten af byen sammen med min mand og to små drenge. Vi har en have. Det var en prioritet for os, og med god grund, for vi bruger den meget. 

Nogle gange, hvis du kommer forbi ude på vejen, ser der ret rodet ud. Græsplænen består primært af mos, og der ligger alle tænkelige og utænkelige former for plastiklegetøj jævnt fordelt over grunden. Ydermere står der et plastik legehus, tydeligt mærket af at det under en storm fløj over i naboens have - nu er det bundet fast til gyngestativet, men burde for længst have hilst på lossepladsen. Trampolinen, der er alt for stor i forhold til haven, men perfekt i forhold til børnene, er bundet fast til flagstangen. Den bruger vi i øvrigt aldrig. Flagstangen. Vi ejer vist ikke et flag.

Skulle du komme om på forsiden af huset, er det endnu værre. Engang var der granitskærver ud over det hele. Det er der sådan set stadig. Vi besluttede sidste efterår at fjerne alle stenene og lægge græs i stedet. Vi er begyndt at fjerne stenene, men ikke nået ret langt. Vi har fået anlagt en fin sti op til hoveddøren, men den er stadig dækket af sand. Det ser ret kaotisk ud det hele. Vi ved det godt. Og vi skal nok få det ordnet. Engang. Når vi lige får tid.

Huset er meget pænt. Og funktionelt. Og så har det ikke mindre end fire døre. En dør kan være mange ting, når jeg lige tænker over det.

Tag nu hoveddøren. Den er lavet af glas, men af materet glas. Derudover er der trægitter på ydersiden. Den er ikke særlig nem at komme frem til (der var anlagt en ny sti, husker du?). Kommer du endelig frem, så virker dørklokken ikke rigtigt. Skulle vi høre den, så er døren blokeret fra indersiden, idet jeg bruger den gang til at tørre tøj i. Det er virkelig besværligt at komme igennem den dør.

Så er der døren inde på kontoret. Den er lavet af glas. Og så er den låst. Den er altid låst. Jeg aner ikke om den overhovedet kan åbnes. Skulle du til gengæld komme ind ad den dør, så går du lige ind i en mur. En mur af bøger, tekniske dimser og dippedutter. Måske en vildfaren værktøjskasse. Eller hvad vi lige ellers har brug for at opmagasinere et sted, hvor vi ikke kommer så tit. Hvis du kommer ind ad den dør, kommer du ikke ret langt.

Så er der bagdøren. Den har et kæmpe vindue. Den er sjældent låst. Er det mørkt udenfor, så tænder lyset automatisk og viser vej til døren. Det er ret praktisk egentlig. Her kan man næsten altid komme ind. Jovist, der kan ligge flyverdragter, regntøj, sko og gummistøvler i en stor pærevælling, men det kan du nok godt komme forbi. Det er bare lige at se sig lidt for.

Den fjerde dør. Den finder du på terassen. Den står næsten altid åben, og den er så nem at åbne, at selv min dreng på to år kan finde ud af det. Kommer du ind ad den dør, så kommer du direkte ind i stuen. Ind i hjertet af huset. Det er her vi er. Det er her det sker.

Ser du....

Udadtil kan vi kristne være noget rod. Nogle gange vokser der mos, hvor der burde vokse græs, men det omgivende miljø påvirker, hvad der vokser. Vi har sten liggende, som ikke burde være der. Der skulle også vokse græs. Vi ved det godt. Og vi skal nok få det ordnet. Engang. Når vi lige får tid.

Jeg hørte en ateistisk pige, lad os kalde hende Gurkemeje (det kan man sikkert sagtens hedde), sige at man lige så godt kunne debatere med en dør, som debatere med kristne. Og hun har ret. Hvis det er hendes erfaring, så har hun jo ret. Det kan ikke diskuteres. Men hvilken dør er du?

Er du hovedøren, der er besværlig at komme til. Du kaster omkring dig med forhindringer, blokerer døren, og har travlt med alt muligt andet. Du har ikke tid. Du har ikke lyst. Dørklokken virker sjældent. Måske tænker du, at det ikke er din opgave. Det er ikke dig, der skal tale med Gurkemeje. Hun er et angreb, og det er det sikreste at ignorere og satse på at nogle andre åbner?
Jeg gør det ofte. Håber. Venter. Tænker, at hvis jeg overhører dørklokken længe nok, så går hun nok. Er du den dør?

Eller er du den aflåste men gennemsigtige kontordør? Hun møder en mur af kristne fraser, kristne begreber og en kristen forforståelse. Hun kan tage hele pakken eller ingenting. Der er kun én rigtig måde at være kristen på. Hvis du fx ikke mener at Gud har skabt verden på seks dage, så er du ikke rigtig kristen. Hvis du ikke er enig med Luther (i alt!), er du ikke rigtig kristen!

Er du bagdøren? Tænder lyset, og viser vej til en ulåst dør, når Gurkemeje søger den? Er du åben. Hører du, hvad hun siger? Har du tid? 

Eller er du havedøren? Let at åbne. Let at komme ind ad. Og indgangen lige ind til hjertet, til centrum af det, der betyder noget. Til kaffe og kage. Til samtale. Dialog. Respekt. 

Men også til sårbarhed. Usikkerhed. Tvivl.

Kære du!

Hvilken dør er du - og hvilken dør vil du være?