Hvorfor debatterer du på Facebook? Det er jo spild af tid. Ingen ændrer holdning af en Facebookdebat. Stemningen bliver ophidset, for vi kan ikke se hinanden. Sarkasme og ironi bruges glad og gerne, for det gør vi jo i samtaler ansigt til ansigt - men på Facebook er det ikke altid til at gennemskue, hvornår der er tale om ironi og hvornår der ikke er.
En spurgte mig: Hvad får du ud af at debattere på Facebook? - og det var et godt spørgsmål, for jeg debatterer meget. Den skriftlige debat passer mig rigtig fint, fordi der automatisk gives plads til tænketid, genovervejelse af egne svar og andres input, uden at det nødvendigvis forstyrrer debatten. Har jeg glemt hvad jeg tidligere sagde, så kan jeg blot scrolle op, og læse det igen, med det formål at holde en form for rød tråd.
Men ingen har jo nogensinde ændret holdning på grund af en debat på Facebook? - og det er ikke rigtigt. Jeg har, personligt, ændret holdning flere gange, efter en debat på Facebook. En debat, hvor modparten argumenterede rigtig godt for sin holdning. Jeg ændrede ikke holdning fra dag til dag. Men debatten og argumenterne var hele tiden i mit baghoved, og med tiden fandt jeg frem til, at den anden havde ret.
Et godt eksempel er en debat om anvendelsen af murerbaljer som badekar.
Et andet eksempel er prioriteringen af godt fodtøj til vores børn (og til os forældre også).
Et tredje eksempel er forholdet til økologi (som dog ikke er færdigarbejdet endnu).
Andre gange har debatten ført til øget opmærksomhed på et emne, som jeg måske ellers ikke har tænkt så meget over, men hvor argumentationen har ført til et bevidst valg. Her har jeg som oftest ikke ændret holdning, men har fået en bevidst holdning og taget et bevidst valg.
Et eksempel på dette er vaccinationsdebatterne. Jeg havde ikke tænkt så meget over det. Nu har jeg (vi) taget et bevidst valg.
Et andet eksempel er kød vs vegetar/veganer. Her er vi også bevidste om vores valg.
Et tredje eksempel er debatten om sukker og aspartam.
Et fjerde eksempel er debatten om tv og ipad.
Debatter gør noget.
Jeg diskuterer ikke for at diskutere. Jeg diskuterer fordi jeg bliver klogere, og mere bevidst om mine og vores holdninger. Jeg diskuterer fordi det flytter noget. Og hvis jeg kan ændre mening, hvorfor skulle andre så ikke kunne?
Jeg ændrer til gengæld sjældent mening efter en diskussion ansigt til ansigt (spørg min mand - og måske endda også mine forældre). Den slags diskussioner vækker enhver form for trods i mig.
Debatterer du helst på Facebook eller ansigt til ansigt? Eller slet ikke?
Hvorfor debatterer du? Hvorfor debatterer du ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar